søndag, marts 18, 2007

Bedsted KFUM blæste en 3-2 sejr hjem!


Så kom sejren....... Endelig!
Frederiksberg Volley var de uheldige som måtte tage hjem fra Bjarnes Stadome uden point!

Dagen startede med hygge i cafeteriet.Især kjøwenhawnerne hyggede sig med lidt kortspil. - måske der blev spillet om hvem der skulle under den kolde bruser efter kampen?Vi i Bedsted lejren startede med 60 liter kaffe, og Anders Riis klagede allerede inden kampen over en dårlig dagsform. (Badminton kampene igår var vist pænt hårde for Hr. Riis)

Efter en rigtig god opvarmning var vi klar til at få hentet sejren.Vi starter godt ud, og især Lalle virker skarp på kanten. Der bliver tyret men også Lasse Toft fra Frederiksberg vil lege med. Heldigvis vinder vi flest bolde og hiver flot sejren hjem 25-21.

Så kommer vi til kampens længste sæt.. Der bliver spillet mange lange dueller, og begge hold får mange sætbolde. Det er dog udeholdet som snupper sejren i sættet 33-31.

I 3 sæt starter vi som lyn og torden. Alt kører som det skal og pludselig står der 20-11 til os. I dette sæt laver Lars "Lalle" Søndergård årets sejr i DK. Bolden vælger at ligge stille på netkanten i nogle sekunder før den ryger ned til et dejligt es´.Også Morten Andersen får lavet en dejlig serie i dette sæt.. Her kunne vi faktisk have sagt tak for idag, men da vi nu ikke fik hevet sejren hjem i 2 sæt var vi nu kun foran 2-1.

I 4 sæt starter vi med Morten som hæver da Preben har problemer med porrefingerne. Lalle kommer også tilbage på centeren og vi starter også fint ud, men holder desværre en pause midt i sættet. Der trækker udeholdet fra, og vi når ikke op igen.. Så de vinder sættet 25-19.

Så var turen kommet til 5 sæt. I sidste sæson var femte sæt jo guf for os.. Der kunne vi bare ikke tabe. I år har vi kun været ude i en 5 sæts kamp. Og den tabte vi jo desværre på Amager!Så nu skulle den have gas - og BANG... pludselig stod der 0-4 på pointtavlen.. Heldigvis vækker det os og vi skifter side foran 8-7. Så vælger Anders Riis og Tobias lige at blokke lidt point hjem til kontoen. Undertegnede får også lov at lege lidt med i 5 sæt og smider nogle lange svæveserver i kredsløb om Bedsted Hallen. Blæsten gør at de bliver gode og pludselig har vi vundet kampen - og jubelen kan begynde... HVEM VAR DET DER VANDT IDAG? DET VAR DEM FRA BEDSTED AF!!!

Preben - Lalle - Christian - Anders fik stemmer til bankbogen. Men hele holdet skal have ros for en fin fightervilje..

Her er lidt spørgsmål til den kræsne læser...

* Hvor har Jonas Leed haft sine "glemte" shorts de sidste par uger?
* Hvad skulle Preben i 4 sæt?? (Jeg gætter på dopingkontrol?)
* Hopper Niels Dahlgaard højere når han råber?
* Kan Christians porrekrop holde til 11 sæsoner mere?
* Vil Tobias også blokke matchbolden hjem i næste kamp?
* Og hvordan kan Lalle lave årets serv 2 gange i samme kamp??
* Kan Bedsted kun vinde når Æ´Sme er sekretær?
* Hvor var Svensk TV4 denne søndag?
* Bliver Anders Riis landsholdspiller i Badminton?
* Find selv på flere spørgsmål?

BRUSERDYSTEN ER UÆNDRET!
Så kun ASV kan nu stjæle sejren fra Bedsted den 31/3.







Niels Dahlgaard, Bedsted KFUM - 18.03.07

Ingen kommentarer: